skip to Main Content
42 55 13 32 cgh@mecatum.dk
MECATUM - Om

Brug tiden på det, du brænder for – jeg omsætter dine tanker til effektiv formidling!

Det er omdrejningspunktet i MECATUM: Du har en masse tanker, men din tid bruger du helst på drift og udvikling, så jeg griber dem og formidler dine budskaber til din målgruppe. I skrift og layout, på web og tryk.

Bag MECATUM står jeg, Camilla Gregers-Høegh, din eksterne kommunikationsblæksprutte med passion for tekst, layout, web og projektledelse. Med en cand.comm. i engelsk og kommunikation fra RUC og ITU og en projektlederuddannelse fra Mannaz har jeg siden 2007 arbejdet med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation og projektledelse.

Jeg brænder for at formidle mindre virksomheders historier og hjælpe med at producere indhold, der afspejler dig som afsender og tiltrækker din målgruppe. Og som projektleder drives jeg af at sørge for at få dit projekt godt fra start og sikkert i mål.

Hvordan arbejder jeg?

Alle opgaver tager udgangspunkt i din virksomheds behov. Derfor har jeg eksempler på enkelte opgaver og faste aftaler, men de kan tilpasses dine ønsker. Jeg går op i at levere kvalitet, og derfor er et godt samarbejde vigtigt.

Det betyder, at du forpligter dig til at levere de informationer, der er nødvendige for, at jeg kan levere det endelige resultat. Inden jeg går i gang med opgaven, forventningsafstemmer vi opgaven, og jeg skriver en detaljeret opgavebeskrivelse.

Når opgavens indhold, tidsplan og pris er aftalt, vil du ved enkeltopgaver modtage en faktura på 50 % af det endelige beløb. Og når det er betalt, fordyber jeg mig i din opgave. Det resterende beløb betales enten i rater eller ved levering, afhængig af opgavens samlede pris.

Ved faste aftaler vi, hvad der skal inkluderes i netop din kommunikationsaftale. Faste aftaler betales forud per kvartal, og du kan opsige aftalen en måned før udgangen af et kvartal.

Fokus på kvalitet

Alle tekster leveres gennemarbejdede og korrekturlæst, og alle layoutopgaver er nøje gennemgået. Du har en korrekturgang inkluderet i prisen, og du kan altid tilkøbe flere ændringer.

Du får det ikke billigt, og hvis det er dit eneste fokus, er jeg ikke den rette til din opgave. Til gengæld får du kvalitet, hvor jeg kan fordybe mig i din opgave og levere et gennemarbejdet resultat, og det er vigtigst for mig.

Du kan godt få det hurtigt, hvis du er med på, at det også kræver en indsats fra din side – og hvis jeg kan stå inde for tidsfristen i forhold til omfanget af opgaven.

Du får det helt sikkert godt, hvis du kan leve med en kommunikationsblæksprutte, der gerne dykker lidt dybere for at få dit layout skarpt, dine tekster korrekte og konkrete, og dit projekt godt fra start og smidigt i mål. Og du er ikke den første, hvis du får aha-oplevelser og nye idéer i processen.

Hvilke opgaver løser jeg?

Det ultrakorte svar er: Virksomhedskommunikation.

Men så enkelt er det alligevel ikke. Jeg trives med varierede opgaver inden for kommunikation, og som blæksprutte er jeg lykkelig, når en uge byder på opgaver inden for både tekst, layout, web og projektledelse.

Jeg hjælper dig for eksempel med at:layoute din folder, flyer eller dit medlemsblad

  • strukturere indholdet på websitet (menustruktur)
  • agere projektleder på opbygningen af dit nye website eller ombygning af eksisterende
  • fungere som webredaktør på dit website
  • skrive dine tekster og blogindlæg til dit website
  • skrive teksten til dine foldere og visitkort
  • skrive faglige artikler til dit medlemsblad
  • skriver tekster til din PowerPoint, sætter den op eller redigerer din eksisterende præsentation
  • forbedre dine eksisterende tekster og /eller læser korrektur
  • sætte dine skrivbare PDF’er op
  • rådgive dig, når du har spørgsmål til din skriftlige kommunikation.

Hvem er du?

Som kunde hos MECATUM er du direktør eller ejerleder i en virksomhed med op til 25 ansatte eller ansvarlig for kommunikationen i en forening. Du ved, at kommunikation er en kontinuerlig proces, og du er engageret i samarbejdet for at opnå gode resultater.

Skal vi arbejde sammen om din kommunikation? Så send mig en mail på cgh@mecatum.dk eller kontakt mig her.

Vil du helst ringe? Intet problem. Mit telefonnummer er 42 55 13 32. Men når du er kunde hos mig, er din opgave vigtig for mig. Derfor får min telefon ikke lov til at forstyrre i processen. Du er altid velkommen til at lægge en besked, så ringer jeg tilbage, så hurtigt jeg kan.

Hvad betyder MECATUM?

Kommunikation er overalt, og den slutter aldrig. Det er essensen i navnet på min virksomhed. For kommunikation er kernen i alt, hvad jeg laver. Og som en, der elsker at nørde sprog og ord, blev navnet på min virksomhed også lidt nørdet.

Undrer du dig over navnet MECATUM? Du er ikke den eneste. Og det er egentlig ret simpelt, hvis du kommer med ind i min krøllede hjerne.

MECATUM er en sammentrækning af en række engelske ord, jeg frit har sat sammen og løst oversat. Så MECATUM er opstået af ordene Meet (ME) Communication (C) Ad (A) Infinitum (TUM), hvor bogstaverne i parentes danner navnet.

Frit oversat bliver det til: Mød kommunikation i det uendelige. Og det er præcis, hvad god kommunikation handler om: mødet mellem afsender og modtager og den kontinuerlige tilførsel og forandring af budskaber.

Back To Top